I går eftermiddag kort efter klokken 14 lykkedes det to tyve, at stjæle fem guldringe fra en montre hos Eva’s Smykker i Smedelundsgade i Holbæk.
De to tyve beskrives som:
A: Kvinde, ca. 25 år, sydlandsk, slank, ca. 165-170 cm høj, skulderlangt mørkt hår, iført kondisko, stramme bukser og lysere jakke. Under jakken stak lyserød beklædning ud ca. 1/3 ned på lårene.
B: Mand, ca. 25-30 år, sydlandsk udseende, slank, ca. 180 cm høj, kort mørkt hår, iført pæne sko, muligt grå/brunlige ruskindssko eller lignende, bukser og striklignende trøje. I profil sås hans hage at stikke frem.