23. november 2024

Vejdirektoratet arbejder med at bygge de nye broer, der skal føre Hellestrupvej og Roskildevej over Skovvejen.

Arbejdet er nu så langt, at der skal lægges overliggere op på bropillerne. Af sikkerhedsmæssige årsager bliver Vejdirektoratet derfor nødt til at spærre for trafik på Skovvejen mellem Ringstedvej og Holbækmotorvejen.

Spærringen begynder i dag fredag d. 23. marts kl. 18.00 og slutter mandag 26. marts kl. 05.00.

Trafikanterne henvises i perioden til at køre via Ringstedvej, når de skal til og fra motorvejen.

Det vil dog være muligt at krydse Skovvejen ved Hjortholmvej.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som trafikanterne kommer til at opleve.

De nye broer ved Hellestrupvej og Roskildevej er en del af Vejdirektoratets projekt med at bygge Skovvejens østligste del om til motorvej.