22. november 2024

Politiet standsede i nat en 23-årig mand fra Regstrup, da han kom kørende i bil ad Holbæk Have i Holbæk.

Den unge bilist blev sigtet for kørsel i både spiritus- og narkopåvirket tilstand. Han fik derfor udtaget et par blodprøver, som nu skal undersøges nærmere for alkohol og narko. Når resultaterne er klar, vil den 23-årige høre nærmere fra politiet.