23. november 2024

En lygtefejl på en personbil på Hovedgaden i Mørkøv tiltrak i nat politiet opmærksomhed. Da politiet forsøgte at standse bilen, forsøgte bilisten at køre fra politiet.

Kort tid efter blev bilen fundet efterladt på Ringstedvej i Mørkøv.

Bilen var ikke stjålet, men skyndsomt forladt af personerne i den. Ved eftersøgning i området fandt politiet først en 17-årig ung mand fra Ringsted, der oplyste at være på vej til fest.

Han blev anholdt under politiets efterforskning. I Hovedgaden uden overtøj traf politiet en 18-årig mand fra Svebølle, som også blev anholdt, fordi han var eftersøgt af politiet til genindsættelse til afsoning i fængslet i Jyderup.

Den 17-årige blev afhørt af politiet og senere løsladt. Politiet efterforsker nu videre for at finde ud, hvad personerne i bilen reelt har foretaget i området på det tidspunkt af døgnet.