22. november 2024

Anders Colding-Jørgensen står bag debataftenen om Facebook og socialemedier. PR Foto.

Anders Colding-Jørgensen står bag debataftenen om Facebook og socialemedier. PR Foto.

Socialemedier – og Facebook i særdeleshed – er blevet en fast del af vores hverdag. Nu inviterer Holbæk Bibliotek til foredrag og debat om fænomenet.

Anders Colding-Jørgensen (cand. psych.) står bag en debataften om Facebook, hvor der bliver mulighed for at diskutere nogle af de helt centrale dilemmaer, som Facebook medfører: skaber Facebook større fællesskaber, eller er Facebook med til at nedbryde dem? Er det OK, at Facebook sælger brugernes data anonymt til annoncører, og er Facebook med til at skabe reelt demokrati i verden – eller er det bare overfladisk hykleri? Og hvad betyder det for vores identitet og selvopfattelse, hvis vi til stadighed har 300 mennesker som publikum til vores liv? Foredragsholderen har spørgsmålene – publikum leverer svarene.

Anders Colding-Jørgensen (f. 1967) er Danmarks første internetpsykolog med speciale i sociale medier. Han arbejder som professionel foredragsholder, er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning og er ekstern lektor på IT Universitetet.

Info:
Foredrag og debataften om Facebook og sociale medier med Anders Colding-Jørgensen.
Dato: Torsdag d. 8. marts kl. 19.00
Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 9, Holbæk
Billetter á 20 kr. kan købes i skranken.