To personer blev kørt på hospitalet, da der ved 3-tiden i nat opstod brand på et bosted på Roskildevej i Holbæk.
En 46-årig mandlig ansat var vågnet da brandalarmen gik igang og han fik reddet en 17-årig dreng ud fra det værelse, hvor branden var opstået.
De øvrige beboere på bostedet blev evakueret.
Den 17-årige og den 46-årige blev kørt til kontrol for røgforgiftning på sygehuset.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at årsagen til branden skal undersøges nærmere.