19. april 2024

Motorcykelklubben MC Orø kæmpede bravt, men måtte sig sig slået af pensionisterne. Foto: Ib Ballisager

Motorcykelklubben MC Island kæmpede bravt, men måtte sig sig slået af pensionisterne. Foto: Ib Ballisager

Fredag aften blev den 2. af de indledende runder i Orø Mesterskabet i Gæt en sang afviklet på Orø Kro.

Pensionistforeningen mødte MC Klubben, så fra start var der lagt op til lidt forskellige musiksmag.

Fordi der nu som udgangspunkt var lidt forskellig smag, havde duoen bag løjernne, To mand frem, valgt seks meldodier til de “unge” og seks melodier til de ældre. Duelanterne kunne selv vælge i hvilken kategori af melodier, de ville dyste og MC klubben satsede på “de gamle” melodier og speedede voldsom op og gav med det samme pensionisterne baghjul. Men den satsning viste sig ikke at være al for velvalgt, for hurtigt indhentede pensionisterne MC’erne og lagde sig foran med mindst en halv rolator-længde.

Pensionisterne var sande mestre ud i det med elskov og vandt på tillægspørgsmål. Foto: Ib Ballisager

Det lykkedes til sidst MC klubben at komme lige på point i den ordinære kamp og slaget skulle så afgøres med et ekstra spørgsmål, som kom til at handle om noget fra den gamle 60er bog Kærlighedens ABZ – afledt af sangen “Kald det kærlighed”. Det hold der kom tættest på det rigtige tal på, hvormange måder, man ifølge bogbogen, kan være sammen på ville vinde kampen. Og her viste pensionisterne sig som sande mestre ud i kærlighedens kunst – og løb af med sejren.

Næste dyst finder sted den 24. februar, hvor Færgebakkerne møder Syvvejen.

1 thought on “Pensionisterne besejrede MC Klubben

Comments are closed.