Kommunen har fået ny hjemmeside

Denne artikel er publiceret den 2. december 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Holbæk Kommune har i dag fået en ny hjemmside. Screendump.

I dag gik Holbæk Kommune i luften med en helt nye hjemmeside.

Kommunen kalder selv den nye hjemmeside for “mere tidssvarende” og den skal skal være en af hjørnestenene i kommunens kommunikation med borgere og virksomheder.

Det var trætte, men meget glade medarbejdere, der fredag morgen kunne trykke på knappen og lade det nye holbaek.dk gå i luften.

God service for borgerne
Også borgmester Søren Kjærsgaard har set frem til, at den nye hjemmeside gik i luften.

– Udover at hjemmesiden er blevet meget flottere at se på, så er det vigtigt for os som kommune, at siden er hurtig og enkel at bruge for borgerne. Det synes jeg i høj grad, den nye hjemmeside er. Udover vores selvbetjeningsløsninger og Kviksvar med chat, så er den også nem at navigere rundt på og gør det let at finde de nødvendige oplysninger.

En fremtidssikret kommunikationsplatform
Hjemmesiden har ikke kun fået et helt nyt og moderne udtryk, men også en ny motor i form af et nyt CMS-system, der ruster Holbæk Kommune til fremtidens øgede digitaliseringskrav.

– Med den nye hjemmeside kan borgerne hurtigere få adgang til information og til vores selvbetjeningsløsninger. Det er nogle af de forhold, vi har vægtet højest i vores arbejde med den nye hjemmeside, siger Christian Schiønning, webmaster og projektleder på den nye hjemmeside.

I forhold til den gamle hjemmeside er der mange flere muligheder for debat og for at abonnere på nyheder.

– Alle de nye muligheder er endnu ikke foldet helt ud, men på sigt vil det være muligt at skrive kommentarer til de enkelte nyheder og abonnere på nyheder, inden for lige præcis de emner, der interesserer borgeren. Hjemmesiden vil således være endnu mere nærværende for den enkelte, siger Christian Schiønning.

Selvbetjening
Og netop derfor har selvbetjening fået en fremtrædende plads på forsiden. Her får borgeren et hurtigt overblik og nem adgang til de mange selvbetjeningsløsninger. Og som borger er der mange muligheder for at kunne betjene sig selv på holbaek.dk. De digitale selvbetjeningsløsninger er netop noget, der har høj prioritering i Holbæk Kommune.

– Her i Holbæk Kommune har vi allerede gode erfaringer med selvbetjening. Der er rigtig mange borgere, der allerede nu betjener sig selv på nettet med deres NEM-ID og bruger Kviksvar til at få besvaret spørgsmål. Det sparer meget tid ikke at skulle møde op i Borgerservice, hvis du for eksempel skal melde flytning eller skrive dit barn op til daginstitution. Nu kan du gøre det foran computeren, når du har tid, siger Ole Lollike, chef for Borger- og Organisationsservice. Og samtidig sparer vi som kommune ressourcer, når borgerne betjener sig selv. Penge, der kan bruges bedre på anden service.

Leave a Reply