Julemanden delte slik ud til børnene søndag eftermiddag, da handelsstandsforeningens store juletræ skulle tændes søndag eftermiddag.
Med hjælp fra børnene – og de fleste voksne – fik julemanden råbt højt nok, til at elektrikeren også forstod, at træet skulle tændes.
Da træet var tændt, gik julemanden rundt om træet sammen med børn og voksne, imens et seksmands hornorkester spillede populære julemelodier.
Træet i år er sponsoreret af private virksomheder og handelsstandsforeningen, efter Holbæk Kommune har besluttet ikke at sætte juletræer op af sparehensyn.
Se også: Web-TV: Juletræet tændes