16-årig anholdt efter biljagt

Denne artikel er publiceret den 20. oktober 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

En 16-årig dreng fra Holbæk forsøgte, ifølge politiet, flere gange at køre en motorcykelbetjent ned.

Klokken 15.26 i går kaldte en politibetjent på motorcykel vagtcentralen og fortalte, at en rød Ford Fiesta forsøgte at køre fra politiet på Holbæk Motorvejen.

Undervejs lavede bilen en såkaldt “blokadeopbremsning”

– Politiet tolker som et forsøg på at få motorcyklen til at køre ind i bilen, oplyser kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Carsten Andsersen.

Dernæst gik jagten ad mange små veje for at ende på Ellemosen i Hvalsø.

Undervejs blev politimanden forsøgt kørt ned flere gange af bilisten. På Ellemosen bakkede bilisten og ramte motorcyklen, og politimanden nåede at springe til side. Bilen ramte et hegn og endte i en have.

Bilisten stak af fra stedet, men kl. 15.52 anholdt politiet en 16-årig dreng fra Mørkøv, der sigtes for adskillige overtrædelser færdselsloven, overtrædelse af straffeloven ved at forsøge at køre en politimand ned samt for brugstyveri af bilen, der var stjålet i Holbæk.

Den 16-årige fremstilles i dag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Leave a Reply