Kort efter klokken 17 torsdag eftermiddag skete der et færdselsuheld på Kildegårdsvej i St. Tåstrup ved Store-Merløse.
En 27-årig kvinde fra St. Merløse havde overset sin vigepligt og kørte ud foran en personbil ført af en 30-årig kvinde fra St. Merløse.
Den 30-årige havde sin 4-årige datter med i bilen.
En mandlig passager i den 27-åriges bil sad fastklemt efter uheldet og måtte frigøres af Falck.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at alle personerne blev kørt til sygehus til behandling/kontrol.