En 22-årig kvinde fra Nykøbing Sj. endte tidligt i morges grøften sammen med sin bil.
Kvinden kom ved 4.30-tiden kørende ad Nykøbingvej ved Holbæk og ifølge kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, er kvinden formentlig faldet i søvn, hvorefter hun kørte i grøften.
Der var ingen, der kom til skade ved uheldet, men den unge kvinde fik udtaget en blodprøve, for at undersøge om hun var påvirket af spiritus.