Forslag om at nedlægge Færgeudvalget

Denne artikel er publiceret den 19. august 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Der er nu fremsat forslag om at nedlægge Færgeudvalget. Det fremgår af en netop udsendt dagsorden til Klima- og Miljøudvalgets møde på tirsdag.

Der indstilles til, at Færgeudvalget nedlægges og opgaverne lægges ind under Orø Lokalforum. Dermed vil spørgsmål vedr. kollektiv trafik fremover blive adresseret ad de samme kanaler og beslutningsveje på Orø, som det i dag er gældende i de andre lokalområder i Holbæk kommune, og dermed uden politisk deltagelse i særligt nedsatte udvalg.

Holger P. Prehnum som skibsreder
Efter Peter Sørensen i juli trak sig som Skibsreder for Orø-færgen, har Holger Prehnum midlertidigt været administrativt udpeget som reder. På dagsordenen indstilles det, at han udpeges som ny reder.

Der er også et alternativt punkt til dagsordenen, nemlig at man Færgeudvalget fortsætter og der findes en ny formand for udvalget i stedet for den nu afgåede reder Peter Sørensen. Siden han gik af, har Erik Fuchs været fungerende formand.

Klima- og Miljøudvalget holder møde tirsdag d. 23. august.

Leave a Reply