21. november 2024

Det er en særdeles erfaren spiller Nordvest FC nu må sige farvel til.

Stefan Håkansson har været med i mange år og spillet 250 førsteholdskampe for Nordvest FC og inden da for Holbæk B&I.

Men nu er det slut, den rutinerede spiller løber fremover på banen for Svebølle B&I. Dermed vil Stefan Håkansson komme til at møde sine gamle holdkammerater, når de to hold mødes i 2. division.