Embedslægen kræver redegørelse i Skarridsø-sagen

Embedslægen beder nu Holbæk Kommune om en grundig redegørelse for medicinhåndteringen på Skarridsøhjemmet i Jyderup.

Det sker efter Ekstra Bladet de seneste dage bl.a. har beskrevet hvordan avisens undercover journalist under sit arbejde som vikar på stedet, blev betroet ansvaret med at uddele medicin, selvom han ingen medicinsk oplæring havde fået.

Ekstra Bladet har også skrevet om en beboer, som får så meget medicin – kraftfuldt psykofarmaka – at han ligger i sin seng i op til 16 timer i døgnet. Og derudover hænger sovende hen over stole og borde.

Ekstra Bladets journalistit oplevede ifølge avisen også, at en beboer fik medicin den pågældende ikke skulle have haft, mens en anden beboer ikke fik den smertestillende medicin, han var blevet ordineret af lægen.

Embedslægen beder om redegørelse
Ledende embedslæge på Sjælland, Anders Carlsen siger til Ekstra Bladet:

– Det er absolut ikke en praksis, som vi bifalder. Og på baggrund af det, du fortæller mig, vil vi bede om en redegørelse fra Holbæk Kommune for medicinhåndteringen.

Læs alle artiklerne om Plejeskandalen på Skarridsøhjemmet

Denne artikel er publiceret den 9. august 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply