Politikerne var advaret om hvilke konsekvenser det kunne få, da de sidste år vedtog massive besparelser på Skarridsøhjemmet.Det fremgår af et dokument, som findes på kommunens hjemmeside.
I dokumentet, der omhandler påtænkte besparelser for 550.000 kroner på hjemmet, gives der en række eksempler på, hvilke konsekvenser besparelser på konkrete områder, kan få for hjemmets beboere og ansatte.
Af dokumentet fremgår det at det forventes at besparelserne bl.a. giver “mindre tid til personlig hygiejne” og “øget medicinforbrug” – To punkter som hjemmet er blevet kritiseret for i Ekstra Bladet de seneste dage og som kommunen nu har lovet vil blive undersøgt.
Det fremgår også, at “rengørings- og sundhedsstandard på tilbuddet forringes generelt. – manglende hygiejne, mindre opsyn med borgere der håndterer madvarer, øget sygdomsrisiko”.
Og at der “opstår huller i medarbejderdækning i beboergrupper, hvor borgerne således er overladt til sig selv.” – I den forbindelse spørges der “Er det forsvarligt, lovligt?”.
Det er ikke kun beboerne, at skriverne af dokumentet forventer får problemer efter besparelserne. Medarbejder må bl.a. forvente “større arbejdspres”, “øget fravær”, “nedslidning” og “ingen faglig udvikling”.
I dokumentet kan man også læse, at man kan forvente “øget konfliktniveau” og “flere magtanvendelser” som følge af besparelserne.
Dokumentation: Påtænkte besparelser på Skarridsøhjemmet (pdf fil).
Læs alle artiklerne om Plejeskandalen på Skarridsøhjemmet
Jesper.von Staffeldt, Holbaekonline.dk:
Nu kunne det være interessant , at få nogle udtalelser fra de forskellige partier i byrådet, og ikke bare lade borgmesteren være samlet talsmand og tage skraldet. Især kunne det være interessant at holde hvad DF har at sige, de kalder sig jo “Den lille mands” parti