22. november 2024

Lasse W. Andersen skal fredag i aktion første gang ved De Paraolympiske Lege i Rio. Arkiv foto: Lars Thomsen.

Lasse W. Andersen fra Holbæk deltager i den kommende uge ved EM i Berlin. Foto: Lars Thomsen.

Lokal svømmer deltager ved EM for svømmere med et handicap.

Lasse W. Andersen fra Holbæk er en af de otte danske svømmere, som nu er klar til de Europæiske Langbane Mesterskaber for svømmere med et handicap. Mesterskabet skydes i gang på søndag i den tyske hovedstad, Berlin.

Det er en topmotiveret dansk trup, der fredag formiddag rejser mod Berlin, Tyskland, for at konkurrere mod mere end 500 svømmere fra hele 39 europæiske lande i dagene 3.-10. juli 2011.

De første syv dage kommer konkurrencerne til at foregå indendørs i Europa Sportspark i Berlin, mens den sidste dag afvikles udendørs på 5.000 m svømning i åbent vand.

Den danske trup tæller flere tidligere vindere af medaljer ved de europæiske mesterskaber, verdensmesterskaber og ikke mindst De Paralympiske Lege. Det er således et hold, der vil kunne gøre sig gældende i Berlin, og forventeligt kan komme hjem med finalepladser og ikke mindst metal til Danmark.

Følg de danske svømmere live
Det er muligt at følge EM i Berlin via live stream på nettet hver dag fra den 3.-9. juli fra kl. 9:00 til 13:00 og igen fra kl. 16:00 til 20:30 på dette link: www.youtube.com/paralympicsporttv