Cykelmyggen Egons far, multikunstneren Flemming Quist Møller, blev lørdag hædret som årets kunstner og modtog Æglagerprisen 2011.
Prisen blev uddelt i forbindelse med ferniseringen på årets medlems- og sommerudstilling i lørdags. Den blev overrakt af teaterchefduoen fra Holbæk Teater Brian Kristensen og Kristoffer Møller Hansen.
I efteråret 2010 udstillede Flemming Quist Møller på Æglageret sammen med Jette Lôwën Dall. Udstillingen blev et tilløbsstykke og skoletjenesten havde rekorddeltagelse.
I foråret spillede Flemming Quist Møllers teaterforestilling Cykel Myggen Egon på Holbæk Teater. I den forbindelse lavede vi et interview med ham, som kan ses her.