For børn: Rumlerikkerne i Slikbøvsensland

Onsdag d. 11. juni er der musikalsk fortælling om Rumlerikkerne på biblioteket i Jyderup.

En tidlig morgen med fuglesang og morgengymnastik opdager Rumlerikkerne, at Rumlerikken Kerne er forsvundet. Den ensomme Slikbøvs, der hader frugt og sunde sager, har kidnappet Kerne for at få en ven.

Rumlerikkerne i fedtefadet Nu begynder Rumlerikkernes farefulde rejse
til Slikbøvsens land, over den brusende Chokoladeflod og igennem Bolcheskoven fyldt med buldrende sukkerknald. Her møder Rumlerikkerne Den Sure Sok, der giver dem det magiske Gulerodssværd, som gør dem i stand til at fægte mod det uforskammede Hold Kæft Bolche.

Men: – Kan en sur sok være sød?
Må et Hold Kæft Bolche bande?
Kan en gulerod være magisk?
Og må man prutte i et eventyr?

Få svarene i Rumlerikkerne i Slikbøvsensland – en musikalsk fortælling
med sange, rim og en oplevelse af, at det sunde er forbundet med styrke.
Temaet er sundhed og motion – det skal være sjovt at være sund.

Rumlerikkerne i Slikbøvsensland er af og med Thomas Milton &
Michael Sand.

Info:
Rumlerikkerne i Slikbøvsensland
Dato: Onsdag d. 11. juni 2011 kl. 11.00
Sted: Biblioteket, Skarridsøgade 37, Jyderup.
Entré kr. 25,- pr. person. Billetter købes ved indgangen eller i Holbæk Vandrerhjems reception.

Denne artikel er publiceret den 11. juni 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply