22. november 2024

Politiet blev mandag formiddag omkring kl. 11.40 kaldt ud til Hotel Strandparken, hvor en gruppe unge lavede så meget støj ved hotellet, at det generede gæsterne.

De unge ønskede at tale med borgmester Søren Kjærsgaard, som var til møde på hotellet. De unge er utilfredse med udsigten til, at overbyningen måske fjernes fra skolen. Men borgmesteren ville ikke afbryde sit møde for at snakke med de unge, og politiet bad derfor de unge om at forholde sig rolige og ikke råbe op.

De unge blev og ventede på borgemstere, men klokken 12.50 blev de så trætte af at vente, at de forlod Strandparken uden yderligere problemer.