19. april 2024

Med udgangen af juni måned forlader sportschef Martin Jungsgaard Nordvest FC.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nordvest FC er der tale om en ganske udramatisk afbrydelse af samarbejdet.

Martin Jungsgaard forlader klubben for at blive cheftræner i Fremad Amager.

Den mulighed vil Nordvest FC ikke vil forhindre ham i at forfølge og derfor er man blevet enige om at afbryde samarbejdet, som begge parter ellers har været meget tilfredse med.

Junge – som sportschefen kaldes i daglig tale – arbejder fortsat for fuld kraft for Nordvest FC frem til sin fratræden den 30. juni.

Klubben arbejder allerede nu på forskellige løsningsmodeller m.h.t. sportscheffunktionen fremadrettet. Internt i klubben findes dog kompetente personer, der kan overtage funktionen i en overgangsperiode indtil den rette løsning er på plads, oplyser Nordvest FC.