Holbæk tabte hjemme til Avarta

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I fik søndag besøg af Avarta i den sidste hjemmekamp inden vinterpausen.

De to hold, startede med at se hinanden lidt an, Holbæk havde således et forsøg efter otte minutter, der endte i et hjørnespark. Også Avarta forsøgte sig, uden det for alvor blev farligt.

Men efter 19 minutters spil bragta Avarta sig foran 0-1 med et mål af Oliver Carrara.

I 35. minut var Holbæk tæt på scoring, men bolden endte med at gå til hjørne. Hjørnesparket blev lagt fint ind i feltet, men under hovedstødsduellen røg en Avartaspiller i gulvet og dommeren stoppede spillet, da han satte spillet igang, var momentom ligesom ødelagt og et nyt forsøg skulle bygges op. Det endte i målspark.

De sidste minutter mod slutningen af 1. halvleg forsøgte Avarta flere gane, at bygge et angreb op, men Holbæks forsvar forhindrede, at det blev farligt.

Dermed kunne de to hold gå til pausen med en 0-1 føring til gæsterne.

Holbæk startede 2. halvleg med et halvlunkent forsøg, men benyttede de første minutter af halvlegen til at forsøge at skabe spil foran gæsternes mål.

I 56. minut fik Avarta frispark, det blev loopet direkte over både med- og modspiller og landede i armene på Holbæks målmand Mikkel Kvist Willumsen. Få minutter efter spillede Holbæk fint op foran foran gæsternes mål og forsøgte sig, men det sidste held manglede.

Et frispark til Holbæk i 70. minut blev sparket flot ind i avartas felt, hvor flere holbækspillere var klar, men Avartas målmand var også klar, og tog bolden i armene.

To minutter senere, kom Avarta med angreb ind i Holbæks felt, hvor der opstod forvirring. Da Holbæks målmand gik ud for at redde bolden, var det tæt på, at gå galt og kun en feberedning i form af et slag mod bolden, sikrede, at den ikke igen endte foran fødderne på en af gæsterne.

I 75. minut fik Avarta tilkeldt frispark udenfor Holbækfeltet. Avartas nummer Oliver Carrera stod for frisparket, der ramte Holbæks tremandsmur og gik til hjørne. Hjørnesparket blev sendt ind i feltet, hvor Mikkel Kvist Willumsen hurtigt fik kontrol over bolden.

Avarta havde en kæmpe chance i 85. minut. Et flot opspil og god placering ind foran målet uden Holbækforsvar i nærheden. Men angrebet snuplede bogstaveligt talt og endte upræcist i scoringsforsøget.

Kort efter var Holbæk i angreb i den anden ende, men heller ikke her blev det til scoring.

I tillægstiden var Holbæk tæt på scoring, men bolden gik til hjørne. Avarta fik samlet indlægget op og så var der fri bane – helt bogstaveligt for Avartas Mads Walter, der løb bolden helt op til Holbæks mål, hvor han gav bolden det sidst puf over mållinjen til slutresultatet 0-2.

Holbæk har en enkelt kamp tilbage inden vintersæsonen. Den spilles på udebane mod Frem på lørdag.

Skriv et svar