Tuse IF vandt over Nykøbing FC

Arkivfoto: Rolf Larsen.
Tuse IF ligger på en fjerde plads i Sjællandsserien pulje 2 med fire vundne ud af fem kampe. Seneste sejr kom i går, lørdag, da holdet var på besøg hos Nykøbing FC.

Tuse kom foran 0-1 efter godt 20 minutters spil på et mål af Marcus Pedersen. Fem minutter efter udlignede Nykøbing FC til 1-1.

Tuse holdt dog presset og Jesper Friis Halling bragte Tuse foran 1-2 med ti minutter tilbage af 1. halvleg.

Efter pausen gik der blot et par minutter, så sørgede Marchus Pedersen igen for mål til Tuse. Resten af kampen blev målløs, så slutresultatet blev 1-3 i Tuses favør.

Nykøbing FC fik i øvrigt nu cheftræner i starten af måneden, da Jesper Edvardsen overtog jobbet efter Anders Sørensen. Den tidligereungdomstræner og cheftræner for Lolland-Falsters serie-holdet, Kim Olsen er blevet assistenttræner.

Skriv et svar