Holbæk Station: Hærværk, skrald og urin

Foto: Rolf Larsen
Pendlere der skal til og fra arbejde, folk der skal på tur og rejsende der ankommer til Holbæk Station for at besøge byen mødes alle af et trist syn og en fæl lugt af urin.

Elevatoren er i uorden, toiletterne ude af drift, der er møgbeskidt og skrald og cigaretskoder ligger og flyder alle vegne.

Holbaekonline.dk har gennem de seneste uger været på Holbæk Station hver hverdagsmorgen, og oplevelsen har hver dag været den samme i en eller anden grad.

Denne morgen var der ingen smadrede reklameskabe. Men til gengæld lå der masser af skrald, glasskår fra en flaske og en eller anden havde forrettet sin nødtørft lige der, hvor tusindvis af mennesker skal forbi, for at komme til eller fra toget.

Engang i mellem kommer fejemaskinen og skraldespandene bliver også tømt, men alligevel er oplevelsen ikke rar. Fortovene ved busterminalen fremstår møg beskidte, det samme gør de grå fliser og brune kakler på stationen under perronerne. Graffiti tags på vægge, busstandere, skilte og bænke, der i forvejen ikke indbyder til, at man sætter sig ned og venter på den offentlige transport.

Hele stationen ser trist og nedslidt ud, og lader en tilbage med en oplevelse af opgivenhed og ligegyldighed.

This slideshow requires JavaScript.

Holbaekonline.dk lagde tirsdag morgen billeder fra Holbæk Station på Facebook – det afstedkom en lang række kommentarer. Klik på opslaget herunder og se alle kommentarerne på Facebook:

Skriv et svar