Politiet satte den mobile politistation op i Agervang

Midt- og Vestsjællands Politi var tirsdag tilstede i Agervang med sin mobile politistation. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.

Samtidig med, at kampklædte politifolk tirsdag afspærrede Østerstræde ved Bandidos’ klubhus, var betjente iklædt korte skjorteærmer (og skudsikker vest) på besøg i Agervang.

Midt- og Vestsjællands Politi havde kørt den mobile politistation til Agervang og opfordrede beboerne og andre interesserede i at komme og få en snak med betjentene.

Vangkvarteret har i den seneste tid lagt område til flere voldsomme episoder. Så sent som i denne weekend blev tre unge mænd overfaldet med stik- og slagvåben, bl.a. en økse. Mens gerningsmændene stak af fra stedet i flere biler, så mødte politiet talstærkt frem. Og har været tilstede med både patruljer og hunde de seneste dage i kvarteret.

Den mobile politistation er en del af politiets forebyggende og tryghedsskabende arbejde.

One thought on “Politiet satte den mobile politistation op i Agervang

  1. Kunne Politiet ikke bygge en lille permanent Politistation derude for at skabe tryghed!

Skriv et svar