Lokalt rock-idol død efter længere tids sygdom

David Geordie Garriock er ikke mere. (PRfoto)
David Geordie Garriock fra Red Squares sov mandag stille ind efter længere tids sygdom.

Geordie Garriock blev født i England i 1942 og flyttede i midten af 60’erne til Danmark, da hans band Red Squares ville prøve lykken i Danmark. Hurtigt blev Red Squares det største pigtrådsorkester herhjemme og i de efterfølgende år havde bandet stor success både i Danmark og udlandet. Både Geordie og de andre bandmedlemmer blev store idoler.

I starten af 70’erne indspillede Geordie Garriock et album og flere singer i eget navn, inden han nogle år efter vendte tilbage til Danmark.

Udover gruppen Squares og andre projekter, har Geordie Garriock været med til at gendanne Red Squares i forskellige konstallationer gennem årene. I 2013 fejrede Red Squares 50 års jubilæum.

Men i går, mandag, var det slut. David Geordie Garriock, der i mange år har boet i Holbæk og været et velkendt ansigt i byen, sov stille ind på et hospice.

På Facebook skriver Geordies samlever Karen Franch, datteren Emily og hendes mand Claus: “Efter en sej og brav kamp mod sygdom, kunne han til sidst ikke mere og han sov fredfyldt ind omgivet af sine allerkæreste”.

David Geordie Garriock vil blive bisat fra Magrethe Kapellet på Anders Larsensvej i Holbæk på lørdag.

Skriv et svar