Indbrudstyve var på spil i julen

Modelfoto: Eastlaketimes. (CC BY 2.0)
Der har været flere indbrud i vores område i juledagene.

To huse i Nygade i Tølløse har haft besøg af ubudne gæster. I det ene hus er en rude blevet knust så tyven har kunnet række hånden ind og åbne vinduet. Intet er dog blevet stjålet fra stedet, inden tyven forlod huset igen via en terrassedør. Indbruddet er sket mellem lille juleaftensdag kl. 10.00 og juleaftensdag kl. 10.30.

I det andet hus blev en sten smidt gennem ruden og vinduet åbnet, hvorefter tyven har været rundt i flere rum i huset, hvor skuffer var blevet åbnet og gennemrodet. Der er ikke noget overblik over hvad der er blevet stjålet, inden tyven forlod stedet via sammen vindue, som vedkommende var kommet ind ad. Dette indbrud er sket juleaftensdag kl. 11.00.

På Søndermarken i Tølløse har en tyv også været på spil. På et tidspunkt mellem lillejuleaftensdag kl. 11.30 og juleaftens dag kl. 14.16 har en ukendt person brudt ind i et rækkehus ved at bryde en skydedør op med værktøj. Hele boligen er blevet gennemrodet og der er bl.a. stjålet en fingerring i guld med rød sten og en fingerring i guld med sekskantet blå safir, samt en vielsesring. Der er spor efter gerningsmandens på et havestykke bagved rækkehuset, hvor han er gået ind og ud.

1. juledag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at der havde været indbrud i et hus på Ørnevej i Store Merløse. En rude i en terrassedør var blevet aflistet og tyven havde derefter kunne bevære sig rundt i huset hvor kommoder og skabe var blevet gennemrodet. Der var her til morgen ikke noget overblik over hvad der var blevet stjålet under indbruddet, som er sket på et tidspunkt mellem juleaftens dag kl. 13.00 og 1. juledag kl. 17.27.

Også på Konsul Beyers Allé i Holbæk har der været indbrud. Her har en tyv på et tidspunkt mellem juleaftens dag kl. 13.45 og 1. juiledag kl. 21.00 knust ruden i en terrassedør til en lejlighed. Tyven har derefter været rundt i hele lejligheden og gennemrodet skabe og skuffer. Heller ikke her er der endnu noget overblik over hvad der er blevet stjålet.

Skriv et svar