Læserbrev: Hvor blev tiden dog af?

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Hvor blev tiden dog af?

Noget af det der berører mig mest som borgmesterkandidat er, at se hvordan kommunens medarbejdere påvirkes af nedskæringerne på velfærden. Tempoet er i top, arbejdsglæden er flere steder i bund og servicen påvirkes. Det gør ondt på SOSU-assistenterne, skolelærerne og pædagogerne. Jeg møder hver eneste dag mennesker, som på egen krop ved hvad en forfejlet nedskæringspolitik betyder. De forsøger at gøre det bedste de kan – men mange gange får de ikke lov. Tiden er væk. Hvor blev den dog af?

Vi kan simpelthen ikke byde vores ansatte så dårlige arbejdsforhold. Det skader ikke bare dem – også de borgere, som har brug for velfærdssamfundet, bliver ramt. Jeg vil som borgmester kæmpe benhårdt for et bedre arbejdsmiljø. Kommunen skal i dialog med medarbejdergrupperne, mere skal foregå på deres præmisser, der skal ryddes ud i dumt bureaukrati og så skal skolelærerne have en lokalaftale.

I Socialdemokratiet har vi en 100-årig lang tradition for at kæmpe for bedre arbejdsforhold. Den kamp er slet ikke slut – tværtimod. I Holbæk Kommune skal der ryddes op efter en politisk ledelse som har kørt medarbejdernes arbejdsglæde helt i bund. Vi skal lytte, vise tillid og give mere tid til vores dygtige personale.

Med venlig hilsen

Christina Krzyrosiak Hansen
Politisk leder og Borgmesterkandidat S Holbæk Kommune

5 thoughts on “Læserbrev: Hvor blev tiden dog af?

  1. Hej Christina. Jeg håber du som borgmesterkandidat er din opgave voksen og tager medansvar for trufne beslutninger. Det med at lege fingre af andre det holder ikke i længden. Men det er jeg også sikker på du gør, du glemte bare at skrive det………..;o)

  2. Jeg skal du lige love for at Christina K. Hansen fra liste A, er ved den store håndvask, jja man kan næsten sige hun også er i brusebad. Nej Christina du og partiet har i høj grad stemt for flere forslag der har været med til at tømme “kassen”. Når man læser Pernille Andersens læserbrev, der klart
    fortæller at det ikke bliyver bedre de næste fire år, så er dine ord det rene fatamorgana.
    Søren Wolstrup

  3. Kære Christina. Du skriver, at “I Socialdemokratiet har vi en 100-årig lang tradition for at kæmpe for bedre arbejdsforhold.” og du nævner oven i købet i din frækhed, at “det gør ondt” på skolelærerne og skriver “Vi kan simpelthen ikke byde vores ansatte så dårlige arbejdsforhold.” Må jeg lige gør dig opmærksom på at det var socialdemokraterne som ødelagde arbejdsglæde, arbejdsforhold og overenskomst for lærerne… Det er mange år siden, at socialdemokratiet har gjort noget som helst godt for arbejdsforhold og lønmodtagerne…

Skriv et svar