Gave til Holbæk Garden: To nye fløjter fra Nordea-fonden

  Filialdirektør Pia Vincents Molander, Nordea, overrækker checken til garder Kamilla Andersen. Foto: Holbæk Garden

filialdirektør Pia Vincents Molander overrækker checken til garder Kamilla Andersen. Foto: Holbæk Garden

Det var to glade repræsentanter for Holbæk Garden, der torsdag formiddag tog i mod en check på 12.000 kroner fra Nordea-fonden.

Formand Anette Lindholt og garder Kamilla Andersen var inviteret indenfor hos Nordea, hvor filialdirektør Pia Vincents Molander overrakte checken.

Pengene skal bruges til to nye piccolo-fløjter. Og gaven fra Nordea-fonden falder på et tørt sted. Der er nemlig mange instrumenter, som skal vedligeholdes og udskiftes i sådan en musikgarde.

Flere muligheder med piccolo-fløjter
Holbæk Garden har i alt 70 medlemmer, hvoraf 14 spiller på piccolo-fløjte. For knap to år siden valgte garden at skifte de traditionelle marchfløjter ud med netop piccolo-fløjter, fordi det giver de unge mennesker nogle flere musikalske muligheder, når gardertiden stopper.

– Når man kan spille piccolo, kan man være med i både harmoniorkestre og symfoniorkestre, så derfor er det lettere at finde et sted at fortætte, når man stopper i garden. Hvis man spiller marchfløjte, kan man stort set kun spille i tambourkorps, fortæller Kamilla Andersen, der er med i Holbæk Gardens fløjtegruppe.

– Piccoloerne lyder også bare meget bedre end de almindelige marchfløjter. Klangen er flottere, og det er lettere at få musikken til at stemme”, understreger hun.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar