9. maj 2024

Fremover vil et hold af talentspejdere fra Holbæk B&I holde øje med talenterne i omegnens serie-klubber. Det skriver Holbaek B&I på sin hjemmeside.

– Eliteudvalget har besluttet at opprioritere klubbens scouting-arbejde. Derfor vil vi forsøge at oprette et korps af scouts, der skal følge seniorspillerne i HB&I´s omegnsklubber, fortæller HB&I´s chef-scout og kampanalytiker, Steen Vester til klubbens hjemmeside.

Det nye frivillige korps af senior-scouts, skal finde og registerere egnens mest talentfulde senior-spillere inden for en radius af 45 km fra Hoblæk.

Det er ikke et job man bliver rig af – for selve arbejdet som senior-scout for HB&I er ulønnet, men man får kørselsgodtgørelse på 2 kr. pr. kilometer.