Første spadestik taget til ny specialbørnehave

Tirsdag blev det første spadestik taget til den nye specialbørnehave ved Ladegårdsskolen. Den nye børnehave giver helt nye muligheder for arbejdet med børn med specielle behov.

Pædagoger, børn og forældre så til, da borgmester Søren Kjærsgaard tog det første spadestik til den nye og topmoderne børnehave.

Den nye børnehave får plads til 18 børn, og den kommer til at styrke arbejdet med børn med særlige behov.

– Det allerbedste for mig ved den nye specialbørnehave er, at placeringen tæt op ad Ladegårdsskolen gør overgangen mellem at være børnehavebarn og skolebarn meget lettere og mere tryg, siger Henrik Dahl, leder af børnespecialcenter 2.

Gennemtænkte detaljer
Planen for indretningen af den nye specialbørnehave er skabt i et samarbejde mellem entreprenørfirmaet MT Højgaard, arkitektfirmaet Thomas Kullegaards Tegnestue og pædagoger fra den nuværende specialbørnehave på Møllevangen. Det har sikret, at de fremtidige børnehavebørns helt særlige behov er tænkt ind i enhver detalje af byggeriet.

Der bliver blandt andet et handicappuslerum, et stort fællesrum med køkken, et sanserus og et terapirum. Samtidig er en let tilgængelighed til børnehaven en naturlig del af konceptet.

Dertil kommer, at både solenergi og jordvarme.

Den nye børnehave forventes at stå klar til indflytning i løbet af foråret 2012.

Skriv et svar