
Foto: Rigspolitiet.
En butikstyv var søndag på spil i både Holbæk og Roskilde.
Der var tale om en 44-årig mand fra Slagelse, som kort før middag stjal 21 flasker spiritus fra Kvickly i Slotscentret. De mange flasker spiritus havde tilsammen en værdi af 3.451,85 kr.
Flaskerne blev leveret tilbage, så Kvickly havde ikke noget erstatningskrav.
Kort før klokken 16.30 blev den 44-årige igen taget i butikstyveri, da han stjal sodavand fra en dagligvarebutik i Algade i Roskilde til en samlet værdi af 1256,35 kr.
Sodavanderne blev leveret tilbage til butikken.
Politiet har sigtet den 44-årige i begge sager.