19. maj 2025

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 29-årig mand fra Holbæk blev fredag eftermiddag standset af politiet på Ringstedvej i Mørkøv, efter mistanke om spirituskørsel.

Kort efter klokken 15 tog en patrulje kontakt til manden, da han netop var kørt ind på en parkeringsplads ved et supermarked på Ringstedvej i Mørkøv. Betjentene mistænkte, at han var påvirket af alkohol, og han blev derfor taget med til sygehuset for at få udtaget en blodprøve.

Ved nærmere kontrol viste det sig, at manden var frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for at køre bil trods frakendelsen. Under eftersynet af bilen fandt politiet desuden et par gram ketamin, hvilket førte til en yderligere sigtelse.

Leave a Reply