12. maj 2025

Foto: Rigspolitiet.

To drenge blev stoppet af politiet i to forskellige sager, da lokalpolitiet fredag var på cykelpatrulje i Holbæk.

Kort efter middag fik betjentene øje på en 12-årig dreng, som kørte på et elektrisk løbehjul. Drengen var ikke sammen med en voksen, som loven foreskriver, og han havde ikke spændt sin cykelhjelm. Desuden var der ikke tændte lygter på løbehjulet.

Betjentene fulgte drengen hjem til forældrene, som blev orienteret om regler for el-løbehjul.

Kort efter klokken 13.30 mødte politiet en 13-årig dreng, som kom kørende på el-løbehjul i Ahlgade. Han var heller ikke sammen med en voksen, så betjentene stoppede ham og fulgte ham hjem til forældrene, som politiet tog en snak med omkring reglerne for færdsel på el-løbehjul.

Det var ikke kun de to drenge på løbehjul, politiet stoppede. Et par fodgængere fik påtalt, at de gik over til rødt.

Leave a Reply