12. april 2025

Foto: Rigspolitiet.

Et rutinetjek af en bilist endte blandt andet med en sigtelse for narkosalg.

Det var tirsdag ved 15-tiden, at politiet standsede en 37-årige kvinde fra Holbæk på Landevejen i Tuse.

Kvinden viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, så hun blev anholdt og sigtet for narkokørsel. I bilen fandt politiet 8,29 gram kokain, en pølsemandspose med en rest af amfetamin og en del ubrugte poser, digitialvægt og et firecifret kontantbeløb. I kvindens taske blev desuden fundet tre mindre knive, som hun ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde.

Alle tingene blev beslaglagt, hvilket kvinden protesterede over, så sagen vil blive forelagt retten.

Kvinden fik udtaget en blodprøve, og hendes hjemmeadresse ransaget. Her blev ikke fundet yderligere ulovligt.

Kvinden blev sigtet for at have til hensigt at sælge narkoen, men der var ikke grundlag for at varetægtsfængsling i sagen, så hun blev løsladt efterfølgende, men vil, ifølge politiet, høre mere i sagen senere.

Leave a Reply