
Det nye plejecenter på Vandtårnsvej er stadig under opførsel. Men nu er navnet på plads. Foto: Rolf Larsen.
Udvalget for Ældre og Sundhed godkendte på sit møde i onsdags navnet på det nye plejecenter, der i øjeblikket er under opførelse på Vandtårnsvej.
Forinden var Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet bedt om at komme med forslag til navngivning. Mens Udsatterådet ingen bemærkninger havde til et navn og Handicaprådet ikke kom med nogen forslag, så foreslog Seniorrådet, at plejecentret får navnet ‚Vandtårnsvej plejehjem og Dagcenter‛, hvilket Seniorrådet begrundede med, at de synes, at ’plejecenter’ lyder mere som en institution end som et hjem for de ældre.
Administrationen anbefalede navnet ‚Vandtårnsvej Plejecenter og Dagcenter‛, i tråd med de øvrige eksisterende plejecentre i kommunen, såsom Samsøvej Plejecenter og Elmelunden Plejecenter. Ensartet navngivning ville, ifølge administrationen, bidrage til genkendelighed og sammenhæng på tværs af kommunens plejecentre.
På mødet valgte udvalget at følge Seniorrådets ønske og besluttede at navngive plejecenteret ‚Vandtårnsvej Plejehjem og Dagcenter‛.
Jeg går ofte fordi der når jeg går ned i byen, syntes godt nok at de håndværker laver for lidt, men har også set at de begynder tidligt