
Arkivfoto: Alex Christensen.
En 19-årig mand fra Mørkøv er blevet varetægtsfængslet, sigtet for blandt andet et knivstikkeri, som fandt sted i Mørkøv tirsdag.
Knivstikkeriet fandt sted i forbindelse med, at der angiveligt opstod uenighed om en handel med e-cigaretter. Den 19-årige var mødtes med en en 20-årig mand i en bil og her var der angiveligt opstået uenighed om en handel med e-cigaretter, og, ifølge sigtelsen, stak den 19-årige angiveligt den 20-årige to gange med kniv. Efterfølgende forsvandt den 19-årige fra stedet, men blev anholdt natten til onsdag.
Den 19-årige er desuden blevet sigtet for et røveri fra oktober sidste år mod et supermarked i Svebølle, hvor kassemedarbejderen blev truet med en økse, og for et røveri i september – ligeledes sidste år, hvor en taxichauffør i Svebølle blev truet med kniv.
Ved grundlovsforhøret valgte retten, at varetægtsfængsle den 19-årige i fire uger. Han tog forbehold for at kære fængslingen.