
Arkivfoto: Rolf Larsen
En 27-årige mand fra Holbæk blev i nat stukket med kniv ved Roskilde Sygehus.
Den 27-årige var Flextrafik-chauffør og skulle køre en 41-årig mand til sygehuset, da den 41-årige undervejs af ukendte årsager trak en kniv og stak chaufføren i halsen. Manden forsvandt herefter fra stedet.
Den mistænkte var flygtet fra stedet og politiet iværksatte derfor en omfattende eftersøgningsaktion i hele den centrale del af Roskilde med assistance fra bl.a. en af Forsvarets helikoptere. Samtidigt blev togdriften også standset.
Klokken fem fik politiet kontakt til den mistænkte, der havde smadret en rude i Sankt Hans Gade i Roskilde. Han blev anholdt uden yderligere dramatik.
Den 41-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl 12 i dag sigtet for drabsforsøg.
Ifølge politiet er den 27-årige i kritisk men stabil tilstand.