12. marts 2025

Foto: Rigspolitiet.

Det var et kedeligt syn, der mødte håndværkerne, da de mandag morgen mødte på arbejde på en byggeplads på Smitsvej i Holbæk.

Et vindue var blevet brudt op til den ejendom, som de er ved at renovere og flere døre var efterladt åbne.

Håndværkerne kunne samtidig konstatere, at der var stjålet en masse af deres el-værktøj til en samlet anslået værdi af ca. 400.000 kroner.

I forbindelse med sagen hører politiet gerne fra vidner, som har set personer eller køretøjer omkring Smitsvej eller Chr. Hansensvej i løbet af weekenden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Leave a Reply