19. februar 2025

I Roskilde Avis den 11. september 1923 kan man læse om, at der, ifølge avisen Social-Demokraten, skulle være ganske almindelige tilskuere ved operationer på Holbæk Amts Sygehus.

I artiklen kan man læse “Efter hvad “Soc.-Dem” erfarer fra absolut paalidelig Kilde, Hænder det, at der paa Holbæk Amts Sygehus foretages Operationer, som overværes af private Folk. Hvor ofte sligt finder Sted véd vi ikke, men forhaabentligt hører det til Sjældenhederne; thi det maa selfølgelig absolut stemples som en Utilbørlighed, at uvedkommende er Tilskuere til de Operationer, der finder Sted på Sygehuset.”

Det kan man her 100 år senere nok godt tilslutte sig. Ingen af os ville vel bryde os om, hvis uvedkommende kiggede med mens man selv lå på operationsbordet.

Artiklen fortsætter da også: “En Operation bør selvfølgelig kun overværes af Læger og Sygeplejersker og ikke af tilfældige nysgerrige eller videbegærlige Medborgere”.

Leave a Reply