13. februar 2025

En 45-årig mand fra Holbæk kommune blev i nat anholdt og sigtet for vanvidskørsel efter en biljagt rundt i Odsherred.

Biljagten startede, da en politpatrulje kl. 00.48 passerede en bil på Vig Park ej i Vig. Bilens nummerpladerne var afmeldt, så patruljen tændte et blå blink og satte efter. Men i stedet for at standse, trykkede bilisten speederen i bund og kørte igennem Vig by i høj fart. Flere patruljer blev sat ind på at standse den farlige bilist, som kørte hasarderet og med hastigheder, der gentagne gange overskred fartbegrænsningen med 100%. Politiet forsøgte at standse bilisten ved brug af stopsticks, men bilisten fortsatte videre og kørte undervejs mod kørselsretningen.

Flugtbilisten kørte lidt rund, men endte i Højby. Efter omkring en halv times tid kørte han ad Ellinge Skovvej og endte for enden af en blind vej hvor bilisten standsede.

Det viste sig at den 45-årige bilist var påvirket af narkotika, og ikke havde noget gyldigt kørekort. Han blev taget med til udtagelse af en blodprøve.

Bilen blev beslaglagt efter reglerne om vanvidskørsel.

Politiet oplyser, at ingen kom noget til undervejs.

Leave a Reply