![](https://holbaekonline.dk/wp-content/uploads/lotte_riisholt_pladecoverb.jpg)
Lotte Riisholt er klar med nyt album.
I år er det 50 år siden, at Lotte Riisholt, første gang stod på scenen og det fejrer hun med udgivelsen af en nyt album.
Første gang hun optrådte offentligt var sammen med to fra ungdomsskolen. Siden da er det gået slag i slag med en pladekontrakt efter en konkurrence i Ekstra Bladet i 1976, et forsøg på en karriere i Tyskland, som ikke blev til noget, men så i stedet en karriere herhjemme, der har spændt over flere forskellige grupper og solokarriere med populærmusik – især i dansktop-musikkens verden. I løbet af årene har Lotte Riisholt flere gange optrådt i TV og hvert år spiller hun til alt fra byfester til private arrangementer.
Lotte Riisholt, der bor i Holbæk, har netop udsendt det femte album i serien ‘Fra den gamle jukebox”. Albummet indeholder sange som “Sig du bli’r her til i morgen”, “Sommer og sol”, “To mennesker på en strand”, “I washed my hands in muddy water” og “Let’s twist”.
Albummet kan bl.a. høres på musiktjenesten Spotify.
![](https://holbaekonline.dk/wp-content/uploads/lotte_riisholt_pladecover-1280x1280.jpg)