Lørdag eftermiddag ved 15-tiden standsede politiet en personbil på Skovvejen ved Regstrup.
Bag rattet sad en 30-årig mand fra Skælskør, som politiet mistænkte var påvirket af både alkohol og stoffer. Manden erkendte, at være påvirket, så han blev taget med til udtagning af en blodprøve.
Det viste sig, at bilen manden kørte i var stjålet. Han var i øvrigt blevet frakendt kørekortet ved en tidligere lejlighed. Så det kostede lige to sigtelser mere.
Oven i var han blevet målt til at køre 110 km/t på en strækning, hvor han højst måtte køre 70 km/t, hvilket han også blev sigtet for.