Rotationen i Holbæk bliver et af de mange stop på Bye Bye Brenda Danmarks turné i efteråret.
Duoen, der består af den tidligere forsanger i Alphabeat Stine Bramsen og en af landets bedste americana/country musikere Kajsa Vala,
Koncerten, der afholdes den 14. november, giver rig mulighed for at nyde sangene fra det nye anmelderroste debutalbum.
Og skal man tro anmeldernes roser er der noget at glæde sig til:
”Stine Bramsen synger som altid som en omvandrende lysterapilampe. Og Kajsa Vala spiller guitar med den sagkyndiges ro og overskud”. Sådan skriver Politiken, hvor de også lægger vægt på, hvor smukt det lyder når de to ”synger tostemmigt på en måde, der kan holde selv den mest indædte vintertristesse i skak”.
Også Gaffa er begejstret for konstellationen Stine/Kajsa, og ikke mindst klangen af de to sammen. I deres 5-stjernede anmeldelse kalder de ikke bare albummet ”sublimt” og ”uhyre vellykket, men også Bye Bye Brenda for ”et perfekt match”, hvor deres stemmer ”smelter sammen som et moderne svar på forne tiders Simon & Garfunkel”.
Info:
Bye Bye Brenda
Dato: Fredag d. 14. november 2025, kl. 20.00
Sted: Rotationen, Havnegade 3, 4300 Holbæk.
Yderligere information og billetter: Sidesporet.dk