23. januar 2025

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En 66-årig mandlig lastbilchauffør fra Holbæk var onsdag morgen involveret i et færdselsuheld.

Uheldet skete kort før klokken 7.30 i krydset Munkholmvej og Nordre Ryevej i Kirke Søby, da en 18-årig kvindelig bilist fra Frederikssund kom kørende ad Nordre Ryevej og svingede til venstre ad Munkholmvej. I den forbindelse stødte hun sammen med lastbilen ført af den 66-årige mand.

Ifølge politiet kom ingen personer noget til, men der skete materiel skade.

Politiet mistænker, at der var tale om en vigepligtsforseelse og har derfor optaget rapport, og behandler nu sagen.

Leave a Reply