Politiet søgervidner til et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Roskilde, hvor en 36-årig mand var involveret.
Uheldet skete lørdag klokken 16.18 i vestgåenderetning mellem afkørsel 14 og 15. To biler, den ene ført af den 36-årige fra Tølløse og den anden ført af 41-årig mand fra Roskilde, stødte sammen.
Parterne havde hver deres opfattelse af, hvem der havde været skyld i sammen støddet og den 36-årige valgte at køre fra stedet efter uheldet.
Det lykkedes en politipatrulje at finde og standse den 36-årige på motorvejen nær Regstrup. Den 36-årige blev herefter afhørt.
Politiet oplyser, at der er stor tvivl om, hvad der egentligt skete, og derfor vil politiet gerne høre fra vidner, der så sammenstødet mellem de to biler, der var hhv en hvid og en grå personbil. Vidner bedes ringe til politiet på 114.