17. januar 2025

Foto: Rigspolitiet.

Politiet modtog torsdag aften en anmeldelse om, at en 87-årig mand havde været udsat for bedrageri.

Den 87-årige n var blevet ringet op af en mand, som sagde, at han var fra banken og fortalte, at den 87-åriges dankort var blevet misbrugt. Manden sagde, at han ville sende en kollega for at hente kortet. Kort efter ankom en mand til den 87-åriges hjem, og han fik overtalt den 87-årige til at udlevere dankortet.

Det var fredag formiddag endnu uvist, om der er trukket penge på kortet, oplyser politiet.

Manden, der hentede kortet beskrives som 180-185 cm høj, 30-40 år gammel, slank, lys i huden og iført mørke bukser og mørk jakke.

Leave a Reply