Fredag eftermiddag bragede en bil ind i facaden til Odsherred Bilcenter på Hovedgaden i Svinninge.
Bilens fører var løbet fra stedet og havde efterladt bilen med fronten inde i den smadrede facade.
Artiklen fortsætter under videoen:
Politiet ankom til stedet og indsatslederen fra Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt for, at vurdere om der var fare for nedstyrtning. Politiet valgte at afspærre området af samme grund.
I forbindelse med efterforskningen af uheldet hører politiet gerne fra personer, som genkender den mindre sølvgrå personbil, eller har oplysninger om uheldet. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.