Det gik voldsomt for sig, da en butikstyv lørdag aften forsøgte at stikke af efter han var blevet opdaget i butikstyveri i et supermarked i Smedelundsgade i Holbæk.
Episoden fandt sted kort før klokken 18.30, da en 37-årig mand fra Polen blev afsløret ved kassen i at have stjålet et par underbukser, en jakke og en trøje til en samlet værdi af 500 kroner. Under sit flugtforsøg væltede butikstyven flere kunder.
Han blev standset og tilbageholdt af en medarbejder og politiet tilkaldt.
Den 37-årige mand blev anholdt, sigtet for butikstyveri og taget med på politistationen, hvor han med hjælp fra en tolk blev afhørt til sagen. Han erkendte og beklagede.
Sagen blev afgjort med en straksbøde, hvorefter den 37-årige mand fik lov til at gå.