Tuse IF spillede lørdag ude mod Vordingborg i Sjællandsserien.
Kenny Zøllner-Pwtersen bragte Tuse foran 0-1 efter godt en halv times spil.
Fem minutter efter kommer Tuse igen til scoring, denne gang var det Yosief Kiflay Andersen som sendte bolden i Vordingborgs net til 0-2.
2. halvleg er fem minutter gammel, da Mads Nymann udbygger Tuses føring yderligere til 0-3.
Med ti minutter tilbage lykkedes det hjemmeholdet at pynte lidt på resultatet, da Lukas Frimann scorer til slutresultatet 1-3.
Tuse IF ligger nu på 3. pladsen i puljen med 26 point på kontoen bag Slagelse B&I med 27 point og Såby Fodbold med 28 point.
Tuse har to kampe tilbage inden vinterpausen, nemlig på lørdag hjemme mod Slagelse B&I og lørdag d. 9. november ude mod Såby.
Opdateret: Det er tidligere fremgået af denne artikel, at Tuse IF gik på vinterpause. Det er ikke korrekt og artiklen er nu rettet.